
Når dette ikon er placeret ud for oplæggene, viser det, at et sammendrag for det pågældende oplæg kan downloades som pdf ved klik på ikonet.
Se også listen over samtlige sammendrag - klik her
Program - Mødeblok D
Temamøde D1: torsdag kl. 9.00-10.30
Økologiens sundhedsgevinster
Økologerne vil til stadighed skulle argumentere for fordelene ved at købe økologisk, herunder retfærdiggørelsen af prisen i forhold til de konventionelle fødevarer. Derfor er det altafgørende for økologiens fortsatte vækst, at produkterne lever op til forbrugernes forventninger. En generel opfattelse blandt forbrugerne er, at de økologiske fødevarer er sundere og mere næringsrige end de konventionelt producerede. Dette temamøde stiller derfor skarpt på økologiens betydning for sundheden.
Du kan høre forskere fortælle om, hvordan økologiske fødevarer adskiller sig fra konventionelle, hvilke mulige ernæringsmæssige og sundhedsmæssige effekter de har, samt om, hvilke forventninger og indkøbsvaner forbrugerne har i forhold til økologiske fødevarer - og du kan selv bidrage til en aktiv debat om oplæggene og om emnet i det hele taget.
Spørgsmål til diskussion
-
Er der en sundhedseffekt af at spise økologisk eller skal vi fremover begynde at fokusere på andre forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter, som giver en merværdi?
-
Hvad er de væsentligste kriterier for at vælge økologisk frem for konventionelt set med forbrugernes øjne?
-
Hvordan bevarer vi forbrugernes tillid og indfrier deres forventninger til kvaliteten af de økologiske produkter i fremtiden?
Oplæg
Sundhedsgevinster ved at spise økologisk frugt og grønt
Senior lektor Kirsten Brandt, Newcastle University
Et økologisk fingeraftryk – hvad siger forskningen om økologisk kost og sundhed?
Akademisk medarbejder, Kristian Holst Laursen, Institut for Jordbrug og Økologi, Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet
Økologiske fødevarer – hvor bevæger forbrugerne sig hen?
Adjunkt Sinne Smed, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
Ordstyrer
Afdelingsleder Morten Damkjær Nielsen, Fødevarepolitik, Landbrug & Fødevarer
« Tilbage
Temamøde D2: torsdag kl. 9.00-10.30
Biogas – hvor økologisk er det?
Der er store forventninger til, at der skal bygges flere biogasanlæg i Danmark, og produktion af biogas er blevet fremhævet som den bedste mulighed for økologiske landmænd til at skaffe nok økologisk gødning, når den konventionelle husdyrgødning bliver udfaset. Dette temamøde vil give en kort status over, hvor langt vi er nået her i Danmark, og så vil vi kigge længere ud – til Sverige for at høre om mulighederne for at bruge biogas som brændstof og til Tyskland for at høre, hvor bæredygtig og klimarigtig en løsning biogas egentlig er. Vi må være sikre på, at en udbygning med biogas ikke sker på bekostning af kulstoffet og dermed frugtbarheden i jorden.
Spørgsmål til diskussion
-
Er det realistisk, at biogasproduktionen kan erstatte konventionel husdyrgødning inden 2021?
-
Hvad vil det kræve, hvis biogas skal bruges som brændstof i økologernes traktorer?
-
Er det godt for klimaet, at bruge biogas? Eller er det kulstoffet i jorden, vi brænder af?
Oplæg
Økologi og biogas – hvor langt er vi i Danmark? Kort status
Faglig udviklingschef Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening og Landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug
Svenske erfaringer med biogasproduktion og opgradering til kørselsbrændstof.
Projektkoordinator Peter Eriksson, Energi- og Miljöteknik, InnovatumTeknikpark, Sverige (oplæg på svensk – med oversættelse af PowerPoints)
(dansk) (engelsk) Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO2-neutralt – eller vil det gå ud over jordens humusindhold?
Dr. agr. Kurt Möller, Universität Hohenheim, Tyskland (Oplæg på engelsk - med oversættelse af PowerPoints)
Ordstyrer
Konsulent Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug
« Tilbage
Temamøde D3: torsdag den 24. nov. kl. 9.00-10.30
WORKSHOP
Det gode kontrolbesøg
Kontrol og regler danner rammen om det moderne danske økologiske landbrug. Det skaber sikkerhed for at råvarerne er produceret efter vedtagne normer. Kontrollen er en vigtig del af det økologiske landbrug og den stiller en række krav til landmanden. Mange landmænd har en negativ oplevelse af magtforholdet i kontrolsituationen og kender ikke i detaljer deres rettigheder og pligter. Mødet sætter fokus på begge disse aspekter og på hvad man selv som landmand kan gøre, for at kontrolbesøget forløber godt.
Mødet videreføres i form af en kontrol-café, hvor landmænd kan stille spørgsmål til erfarne kontrollører og jurister
Spørgsmål til diskussion
-
Hvad kan jeg gøre for at kontrolbesøget foregår i en ånd af samarbejde?
-
Hvordan kan jeg styrke min egen position?
-
Har jeg pligt til at blive hjemme, hvis der kommer kontrol, lige når jeg er på vej til økologikongres?
Ordstyrer og indledning
Hvorfor har vi kontrol - og hvilke sammenfaldende interesser har vi med Plantedirektoratet? Hvornår er det, kontrollen er en ubehagelig oplevelse?
Økologikonsulent Pernille Plantener, Gefion
Oplægsholdere
Psykologien mellem mennesker under et kontrolbesøg, og hvordan undgår man spændinger mellem kontrollør og landmand i vanskelige kontrolsituationer.
Ph.d.-stipendiat Inger Anneberg, Forskningscenter Foulum
Hvad er mine rettigheder og pligter ved kontrolbesøg (gælder for alle typer kontrol)
Konsulent, Rasmus Klim Christensen, Videncentret for Landbrug
Det effektive kontrolbesøg – det kan landmanden gøre.
Kontrollør Gitte Vinther, Plantedirektoratet Randers
Mødet videreføres i form af en kontrol-café, hvor landmænd kan stille spørgsmål til erfarne kontrollører og jurister.
« Tilbage
Temamøde D4: torsdag kl. 9.00-10.30
WORKSHOP
Økologernes Øko-politiske vision 2021
Det er politisk besluttet, at vi skal have mere økologi i Danmark. I foråret 2011 kom regeringen med ”Økologivision - 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion”
Mange gode kræfter arbejder for, at økologisk produktion får større og stærkere rodfæste i Danmark. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har deres økologipolitiske visioner ligesom Danmarks Naturfredningsforening har visioner for økologiens udvikling i Danmark.
Med de økologiske principper som pejlemærke sætter visionerne retning for, hvad vi skal nå. På baggrund af diskussionerne i workshop B ”Økologiens principper som pejlemærke” og organisationernes visioner tager vi debatten om, hvor organisationerne bør lægge deres politiske fokus i økologiens tjeneste.
Deltag i workshoppen og vær med til at sætte retning for økologiens fremtid:
-
Hvad skal dansk økologi være kendt for om 10 år?
-
Hvordan vil vi gerne have, at økologien skal udvikle sig?
-
Hvordan sikres og optimeres landmandens konkurrenceevne, økologiens troværdighed og forbrugernes tillid?
Signaler og pejlemærker fra workshoppen vil både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer tage med i det videre arbejde for at styrke den økologiske udvikling i Danmark.
Oplæg
Økologisk Landsforenings vision
Direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening
Landbrug & Fødevarers økologivision
Teamleder Økologi Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer
Danmark Naturfredningsforening visioner om økologi
Landbrugsmedarbejder Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening
Workshop: Danmarks økologiske fremtid
Ordstyrer
Økologichef, Ole Bloch Engellyst, Videnscentret for Landbrug
« Tilbage
Temamøde D5: torsdag kl. 09.00-10.30
Generationsskifte med succes
På et tidspunkt bliver det aktuelt at tænke på, hvad der skal ske, når du ikke længere ønsker at være aktiv landmand. Den nye landbrugslov åbner op for nye muligheder for ejerformer i landbruget, ligesom der hele tiden i praksis høstes erfaringer med forskellige former for generationsskifte. Uanset hvilken model man vælger i et generationsskifte, er der en mange personlige, økonomiske og sociale ting i spil, når man er på vej ud og ind i erhvervet.
Kom og hør om gode erfaringer og nye muligheder.
Spørgsmål til diskussion
-
Hvilke nye perspektiver og muligheder giver den nye landbrugslov?
-
Hvilke erfaringer er der i praksis fra forskellige generationsskifter?
-
Hvad skal man være særlig opmærksom på i samarbejdet? - set fra såvel den ældres som den unges perspektiv og er der særlige udfordringer for økologer?
Oplæg
Perspektiver og nye muligheder for fremtidens generationsskifter i landbruget
Konsulent Mads Kinch Clemmesen, Videncentret for Landbrug
Generationsskifte med succes – eksempler fra virkeligheden
Biodynamisk gartner Ask Rasmussen, Kiselgården – Glidende generationsskifte med forældre
Økologisk Mælkeproducent Kim Gohr-Nielsen - Generationsskifte ejer – medarbejder
Ordstyrer:
Landmand Jens Krogh, Næstformand Økologisk Landsforening
« Tilbage
Tema D6: torsdag kl. 9.00-10.30
Mere natur på bedriften – bedre biologisk balance, færre skadedyr
Økologisk landbrug bygger, i princippet, på biologisk mangfoldighed, forebyggelse og balance frem for monokultur og bekæmpelse. I praksis kan man let glemme at opbygge og pleje mangfoldigheden i flora og fauna, når man skal leve op til kravet om effektivitet, specialisering og højt udbytte.
Der er imidlertid flere gode muligheder for at få mere natur ind på bedriften, f.eks. læhegn, blomsterbælter, vildtfoderafgrøder, kasser til fugle og bier, høns og grise mellem frugttræer, billebanker og vandhuller. Det gavner ikke bare afgrøderne og naturen, det øger også landmandens glæde i hverdagen og bedriftens bidrag til samfundets fælles goder.
Spørgsmål til diskussion
-
Hvordan arbejder man praktisk med at skabe større mangfoldighed på et landbrug?
-
Hvordan virker forskellige slags dyr i frugtplantager?
-
Kan det betale sig, økologisk og/eller økonomisk, at arbejde med biologisk mangfoldighed?
Oplæg
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer
Planteavlskonsulent Marie Louise Simonsen, Økologisk Landsforening
Sådan giver vi bedre vilkår for fugle på Billeslund
Biolog Jesper Leegaard, Aarstidernes gartneri Billeslund
Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl
Frugtavler Verner Andersen, Bellingehus Frugtplantage, Slangerup
Ordstyrer
Frugt- og grøntkonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
« Tilbage
|